Hvilke behandlinger findes der?

Førstevalget til behandling af OCD er psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi. Hvis terapi ikke er nok, kan den kombineres med medicin.
Som en del af terapien lærer man sin sygdom at kende. Man lærer om, hvorfor man gør og er, som man er. Man læser og lærer om, hvad man kan gøre for at få et nemmere liv trods sin lidelse. Det vil hjælpe en med at forstå, hvad problemet er, og hvordan andre måske har håndteret det.
Psykoterapi er en anden ting, man kan gøre, hvor man sammen med andre udfordrer ens tanker og angst. Det vil sige, hvis du føler, at du har brug for at gentage noget, som at træde på noget 10 gange, så skal du prøve kun at træde på det en gang for virkelig at udfordre dig selv og få det bedre med dine tanker.
Man kan også behandle OCD med medicin, men det er sjældent, at medicin kan kurere dig og dine problemer. Den medicin, man benytter, kaldes Sertralin, også kendt som lykkepiller.
Kommer man ikke i behandling, kan OCD udvikle sig til en kronisk lidelse. Med behandling kan symptomerne blive mindsket eller, i bedste fald, helt forsvinde.
