Findes der behandlinger for skizofreni? 

2024-01-22

Skizofreni opleves forskelligt fra person til person. Derfor er det også individuelt, hvilken behandling man har brug for. Ofte kombineres flere behandlingsformer.

 Såkaldt antipsykotisk medicin kan dæmpe hallucinationer og vrangforestillinger. Medicinen behøver ikke at være for livet, men kan være nødvendig i en periode, sammen med for eksempel psykoterapi, gruppetilbud med andre unge med skizofreni, kropsterapi eller pårørendesamtaler. En vigtig del af behandlingen er også at lære sin sygdom at kende.

Ikke-psykotiske symptomer er ofte vanskeligere at behandle med medicin, men kan håndteres med forskellige former for psykoterapi. Dette kan omfatte symptomer som tankemylder og et overvældende mylder af synsindtryk og lyde, som skizofreniramte ofte oplever meget voldsommere end andre, fordi hjernen har svært ved at sortere i sanseindtrykkene.

Manglende sygdomserkendelse kan være et problem ved behandling af skizofreni, fordi den ramte i perioder ikke har indsigt i sin egen sygdom og ikke føler sig syg.

Psykiske sygdomme - Af Freya og Laura
 
Alle kilder- 
 
Hjemmesider -  
Sind.dk
Psykiatrifonden.dk
Netdokter.dk 

Bøger -
Introduktion til psykologi 3. Udgave
Klinisk Psykologi 4. Udgave
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi trin 2

Programmer-
Indefra med Anders Agger 
 
 
 
 
 
 
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang